Kort fortalt

Helt kort fortalt, hjælper jeg hver dag mennesker i deres udvikling og deres forandring, når de kommer til mig i klinikken.

Jeg benytter videnskabeligt anerkendte, psykologiske metoder og kobler dem med en løbende kvalitetsstyring, som sker gennem supervision og videreuddannelse.

Om mig og mine uddannelser læs om Mette Kroier

Bogudgivelse

I 2010 udgav jeg en bog om at være flyskræk. Noget der i 10 år havde holdt mig væk fra lufthavne og flyveture.

I sidste ende overkom jeg min egen flyskræk. Den oplevelse bruger jeg stadig, når jeg arbejder med mennesker, der lider af angst.

Læs hvad Politiken skrev om bogen ‘Få bugt med din flyskræk’

Du kan købe bogen på Saxo:

som e-bog

som lydbog

En meget grundig og informativ bog, som er skrevet i et let sprog og med en blanding af teori og historier fra det virkelige liv.

Mette Fersum, lektør

Læs hele lektørudtalelsen her

Mine kvalifikationer

Jeg blev færdiguddannet som cand.psych. i 2001 fra Aarhus Universitet.

I 2003 blev jeg autoriseret af Psykolognævnet i Danmark.

Jeg er certificeret i Extended DiSC Person Analyse og har en toårig efteruddannelse inden for supervision og faglig sparring.

Desuden har jeg gennemført en toårig diplomuddannelse hos Helen Gamborg og Erik Mikkelsen i mindfulness.

Jeg benytter bl.a. min oprindelige uddannelse som socialpædagog med erfaring med døgn- og daginstitutionsarbejde, når jeg arbejder med børn og unge i min praksis.

I dag er jeg tilknyttet Job og udvikling i Norddjurs og er professionel støtteperson under §54.

Desuden arbejder jeg som supervisor for sagsbehandlerne i sygedagpengeafdelingerne i Aarhus Syd og Aarhus Midt, og er ekspert hos Kvindfo.

Jeg er coach på Jobindex samt tilknyttet Dansk Krisekorps og Prescriba Danmark.

De seneste 5 år har jeg desuden været psykolog hos Dansk HR.

Jeg har tidligere undervist på VIA, Den Sociale Højskole i Aarhus, samt været adjunkt på Psykomotorik-uddannelsen i Randers, i Psykologi og videnskabsteori.